Thestartupdaily.com: Daglige idéer til entreprenører

Thestartupdaily.com er et nyt, interessant og ikke mindst simpelt konceptet.

På sitet kan man tilmelde sig et dagligt nyhedsbrev. Herefter modtager man daglige tips om entrepreneurship, forretning og marketing. Tippet stammer fra bøger om det pågældende emne. Bøgerne kan købes på Amazon.com og giver naturligvis et kickback til ejerne af sitet.

Måske et intessant koncept at kopiere til andre brancher/emner; programmering, biler, feng shui, zumba … you name it.

Få feedback på dine online projekter

Hvis du mangler konstruktiv feedback på dit seneste online projekt, er der hjælp at hente hos StartUpLift.com. Jeg har endnu ikke selv afprøvet deres service, men det ser rigtig interessant ud.

Sådan fungerer StartUpLift:

  • Du tilmelder din nye startup (website).
  • Herefter kan du vælge, hvordan du ønsker at belønne brugere, som giver brugbar feedback.
  • Dit site eksponeres på StartUpLift.com og brugerne kan kommentere på det. Faktisk kan du selv vælge, hvilke områder af dit site, du ønsker input til.
  • Du afslutter med at vælge hvilke brugere, der skal belønnes for bedste feedback.

Du kan vælge deres gratis version, som dog ikke giver garanti for feedback. Alternativt kan du betale imellem 35-80 dollars, afhængigt af hvor meget feedback du ønsker.

De garanterer faktisk, at dit site bliver liggende hos dem for evigt – også efter at der ikke længere gives feedback. Så alene det backlink du får, kan være alle 35 dollars værd.

Herunder kan du se feedback, som andre projekter har modtaget:

Et alternativ til StartUpLift.com er canadiske FeedBackRoulette.com, som også giver mulighed for at få konstruktiv kritik af dit website.

Sådan fungerer FeedBackRoulette:

  • Du opretter en konto og kommenterer andre tilmeldte websites. Du får “Feedback Points” for dine input, som til gengæld giver dig mulighed for at få feedback på dit eget website.
  • Samtidig giver andre brugere feedback på dit site.
  • Du rater den feedback dit website har fået, og andre brugere rater den feedback, du har givet deres websites. Systemet matcher user ratings, så brugerne får nogenlunde den samme kvalitet af feedback, som de selv har givet.

Giv gerne feedback på mit rejsesite med billige rejser, som ligger på rejsespion.dk.

Tjek mobile søgninger i AdWords

Mobil er det nye sort og søgninger i Google fra mobile enheder stiger eksplosivt.

Derfor har Google netop gjort det muligt at tjekke søgevolumen på givne keywords via AdWords.

Interessant værktøj – tjek det ud.

10 fantastiske forretningsmodeller i 2010

Nedenstående præsentation sætter fokus på 10 interessante forretningsmodeller, som kom rigtig godt fra start i 2010.

Der er tale om følgende online koncepter:

  • Patientslikeme.com
  • Flattr.com
  • Groupon.com
  • Spotify.com
  • Paywithatweet.com
  • Humblebundle.com
  • Virtuelle varer
  • Quirky.com
  • Airbnb.com
  • Kickstarter.com

Måske kan du ligefrem blive inspireret til at overføre nogle af forretningsmodellerne til danske forhold.

Sådan sælger man lakridspiber

Jeg er lidt skræmt men også godt underholdt efter at have set nedenstående video af en finsk fyr, som næsten opnår en orgasmisk tilfredsstillelse ved at spise en lakridspibe. Han synes i hvert tilfælde, at de smager pænt godt.

Kan ikke helt gennemskue, om videon bare er sjov og ballade, eller om producenten af de supergoe lakridspiber bevidst har forsøgt at lave en viral video. Bedøm selv …

Mikkel deMibs SEO forudsigelser for 2011

Den danske SEO-ekspert Mikkel deMib Svendsen har på sin blog netop givet sine bud på, hvad der venter sig på SEO-fronten i 2011. Og spids hellere øren for han ramte faktisk ret præcist med sine forudsigelser for 2010.

I overskrifter forventer Mikkel deMib følgende:

  • Der vil komme mere Google bullshit
  • Flere prissammenligningstjenester vil ryge ud af Google
  • Integration med sociale medier bliver endnu vigtigere
  • Dybe links bliver endnu vigtigere
  • Flere SEA og Google AdWords bureauer vil lukke

Læs deMibs indlæg i sin helhed

Venstre skyder valget i gang på nettet

Det tyder på, at partiet Venstre for alvor gør sig klar til valgkamp – og det skal til dels foregå på nettet. I skrivende stund dominerer Lars Løkke Rasmussen forsiden af både bt.dk og eb.dk i form at store vinkelbanner kampagner.

 

Det ser også ud til, at Venstre gerne vil gøre sig gældende på de sociale platforme. Banneret har henvisninger til partiets profiler på både Facebook, Twitter og YouTube. For at det skal lykkes, skal disse kanaler tages seriøst og partiet skal deltage aktivt. Det ser ikke helt ud til at være tilfældet. I hvert tilfælde ikke hvad angår de to sidstnævnte.

Venstre på Twitter
Okay – Venstres seneste tweet er i skrivende stund kun 25 minutter gammelt. Det er et link til partiet egen hjemmeside, hvor der ligger en video tilsvarende den, der kan afspilles via bannerkampagnen. Det næste tweet ligger mere end halvanden måned tilbage!

Venstre på YouTube
Nogenlunde samme scenarie gør sig gældende for Venstres YouTube kanal. Her ligger den samme friske video uploadet den 29. december. Ellers er det 2 uger siden, at der sidst er sket noget.

Der er efter min mening lidt at arbejde med, men mon ikke Venstre kommer efter det, nu da valgkampen tilsyneladende for alvor er skudt i gang på nettet?

Se videoen med Lars Løkke Rasmussen herunder:

Reputation management i Bank of America

Ifølge jungletrommerne vil der i en nær fremtid blive frigivet materiale på Wikileaks, som skulle miskredittere Bank of America. Efter sigende forsøger banken at imødegå dette vha. en seriøs omgang reputation management og har således registreret flere hundreder domænenavne.

Banken vil tilsyneladende forsøge at undgå, at andre registrerer disse domæner, som blandt andet indeholder navnet på virksomhedens topdirektør Brian Moynihan. Det drejer sig om navne som brianmoynihanblows.com og briantmoynihansucks.com.

Om banken får held med denne taktik, eller om det giver bagslag, vil kun tiden vise.

Se et kort indslag om sagen fra CNBC herunder eller læs mere på comon.dk.

 

YouTube Trends og video marketing

YouTube har netop lanceret YouTube Trends, som lister de mest populære videoer i forskellige kategorier. Det kan være et meget nyttigt værktøj, hvis du arbejder med video marketing.

Tjek også YouTubes trend dashboard som giver mulighed for at kigge på videoernes popularitet segmenteret på lande (desværre ikke DK), byer (kun USA), alder og køn.

Se f.eks. de 10 mest populære filmtrailers for 2010:

  1. The twilight saga: Eclipse – Trailer
  2. Harry Potter and the Deathly Hallows Trailer Official HD
  3. Clash of the Titans CHOOSE (30sec Spot) Now Playing
  4. Watch the new THE KARATE KID Trailer in HD
  5. ‘The Expendables’ Trailer HD
  6. Iron Man 2 Trailer 2 (OFFICIAL)
  7. The Virginity Hit – In Theaters 9/10
  8. Toy Story 3: Trailer 2
  9. Dispicable Me – Trailer 6
  10. ‘Resident Evil: Afterlife’ Trailer HD