Tjen $8.795 om måneden bla bla bla …

For nylig surfede jeg lidt rundt på et større amerikansk website af den seriøse slags – mener det var Business.com. Pludselig pirrede en ekstern bannerannonce min nysgerrighed.

Banneret var udformet som en nyhedsoverskrift og omhandlede en hjemmegående husmor, som tilsyneladende var i stand til at tjene små 9.000 gode amerikanske dollars om måneden på nettet. Overskriften var flankeret af en stor fed check fra Amazon. Afsenderen var tilsyneladende et nyhedssite kaldet News Reports.

Jeg var solgt og blev bare nødt til at klikke …

Destinationen var tilsyneladende et seriøst nyhedssite med sektioner om nyheder, livsstil, underholdning, rejser, teknologi, vejret osv. Jeg var landet på finanssektionen på en artikel med overskriften ”Local Mom Earns $8,795 Per Month…”

Det gik dog hurtigt op for mig at sitet var fake. Det eneste reelle indhold på sitet var den aktuelle artikel. Den handlede om Melissa Johnson, som var blevet arbejdsløs, men havde skabt sig en ny indtægtskilde ved hjælp af Home Wealth Package.

Home Wealth Package er endnu en guide til at tjene penge på nettet. Guiden kan købes via den digitale markedsplads ClickBank.

Jeg ved ikke, om dette setup er gammel metode, men jeg har i hvert tilfælde ikke set det før. Det var genialt udført i sin detaljeringsgrad og jeg er overbevist om at folkene bag tjener rigtig gode penge på at lade et tilsyneladende legitimt og seriøs nyhedssite blåstemple Home Wealth Package.

Etisk bevæger de sig dog nok i en gråzone – måske endda i en mørkegrå eller helt sort zone. Oversatte man modellen til dansk, ville man faktisk nok ret hurtigt få et brev ind ad døren fra Forbrugerombudsmanden.

Besøg News Reports eller se screenshot af landingpagen herunder:

Hvad synes du om konceptet?

Én kommentar til “Tjen $8.795 om måneden bla bla bla …”

Lukket for kommentarer.